Den lille brud
Bruden er Danmarks mindste rovdyr. Den er så lille, at den kan jage mus nede i deres egne gange. Første gang jeg så en brud, var den på fuglejagt. Den hoppede rundt i skøre spring, indtil alle de fugle som sad og mobbede den, blev lidt for modige - så snart de kom for tæt på, lavede den udfald mod dem. Det er meget sjældent, at man får lov til at nyde synet af en brud så længe.
Bruden
Bruden var tidligere kendt som dværgvæsel. Det er let at forveksle bruden med Danmarks næstmindste rovdyr, lækatten. Lækatten skifter farve om vinteren, hvor den får en snehvid vinterpels, mens bruden er brun både sommer og vinter - og den har ikke en sort halespids som lækatten.
Bruden var det første dyr jeg malede til serien om danske dyr. Serien er lavet som en hyldest til vores spændende danske natur.
Originalmaleriet er malet med akvarel.
Papir og blæk
Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet
Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.
Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.
Fragt og emballage
Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.