Indkøbskurv Kurv 0 Vare Varer (tom)

Ingen varer

Fastlægges senere Forsendelse
0,00 kr I alt

Til betaling

Kanin i vugge illustration til fingeraftryk

300,00 kr

Nyt produkt

Fri Fragt

Illustration til fingeraftryk, hvor både gæster og baby kan være med. Gæsterne sætter deres fingeraftryk, så de kommer til at ligne balloner, som holder kurven oppe. Babys fingeraftryk sættes på den lille klud, hvor der står "Her kommer jeg". 

Du kan tilføje personlig tekst, som printes nederest på fingeraftryk illustrationen. Læs hvordan længere nede.

Flere detaljer

Mere information

FINGERAFTRYK ILLUSTRATION TIL BARNEDÅB

Familie og venners fingeraftryk bliver til balloner, som får kaninens kurv til at minde om en luftballon. Kaninen har selvfølgelig gulerødder istedet for sandsække som ballast. 

Både baby og forældre vil få et godt minde fra barnedåben, som de vil kunne snakke om i fremtiden. "Hvem var med til dåben, mormor satte sin finger der, se hvor meget din finger er vokset siden du blev døbt". 

HVORDAN

Alle gæsterne til barnedåben / navngivningen sætter en finger på en lille stempelpude, og sætter derefter deres fingeraftryk for enden af en af snorene på billedet. Hvert fingeraftryk bliver til en lille ballon, der får kaninens kurv til at svæve. 

Du kan finde stempelpuder i mange forskellige farver HER

Det er en god ide at medbringe vådservietter, som man kan tørre overskydende farve af i. 

Du kan eventuelt bede gæsterne om at skrive navn på deres fingeraftryk med en tynd tusch. Det vil give både baby og forældre noget at snakke om, og huske tilbage på senere.

PERSONLIG TEKST TIL ILLUSTRATIONEN

Du kan tilføje en personlig tekst, som printes nederest på illustrationen, i tekstfeltet til personlig tekst, som du finder under fanebladet produkttilpasning lige under billedet. Tryk på gem, når du har indtastet din tekst.

Teksten kopieres direkte fra tekstfeltet, så tjek den gerne en ekstra gang.

Hvis du er i tvivl om noget, så er du meget velkommen til at skrive til mig på: mia@illumia.dk

ANBEFALET STØRRELSE

Jeg anbefaler følgende størrelser papir, i forhold til antallet af gæster, for at få det smukkeste resultat:

A4: 5 til 15 gæster
A3: Over 15 gæster

PAPIR OG BLÆK

Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade. 

Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år. 

FRAGT OG EMBALLAGE

Der er fri fragt med GLS til pakkeshop. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbugsmateriale.

Produkttilpasning

Husk at trykke på GEM, når du har skrevet din personlige tekst.

Tekst

loader

* Obligatorisk felt