Akvarel kunsttryk af en hasselmus
Hasselmusen er den eneste art i Danmark, som tilhører syvsoverfamilien. De er lige gået i vinterhi, efter de har brugt sommeren på at spise sig store og tykke i føde som bladskud, knopper, pollen, nektar, nødder, frugt, bær og insekter. Derfor har jeg malet nogle af de ting med i akvarellen. Jeg har også gemt et maleri af en af hasselmusens flot flettede reder.
Vores lille syvsover hasselmusen akvarel
Jeg har malet den lille charmetrold en rigtig kold og blæsende dag i starten af november. Den ligger og griner af alle os, som skal igennem en lang vinter. Hasselmusene er nemlig smuttet i vinterhi, nu vejret er blevet kedeligt. Vi ser dem først igen engang i april/maj. Det småregner og blæser uden for mine vinduer, så jeg tænker, at hasselmusene har fat i den lange ende.
Originalmaleriet er malet med akvarel.
Papir og blæk
Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet
Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.
Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.
Fragt og emballage
Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.