Bæver
En ægte skovhugger og bygningskonstruktør. Bæverens byggerier af bæverbo, dæmninger og kanaler, gør at den ved sin blotte tilstedeværelse skaber værdifulde naturområder, som mange andre arter har gavn af.
Han- og hunbævere bliver sammen hele livet, hvor de bor sammen i små familiegrupper. Derfor er lidt af familien selvfølgelig med på maleriet. De er godt i gang med at bygge en dæmning.
Bæveren kunsttryk
Bæveren forvandler sine omgivelser. I vandløb og grøfter bygger den dæmninger af afbidte grene og stammer, der tætnes med dynd. Dæmningens formål er at sikre, at vandstanden forbliver høj omkring bæverboet, hvor indgangen skal være under vand, for at forhindre rovdyr i at komme ind.
Bæverens byggerier betyder at omgivelserne oversvømmes, så der dannes små søer, sumpe, lysninger med fældede eller druknede træer, og flere andre forskellige naturtyper. Fælles for naturtyperne er, at der ikke er så mange af dem i Danmark. Bævernes byggerier giver derfor små åndehuller til mange andre arter.
Bæveren er med i serien om danske dyr. Serien er lavet som en hyldest til vores spændende danske natur.
Originalmaleriet er malet med akvarel.
Alle kunstprint er signeret på forsiden.
Papir og blæk
Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet
Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.
Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.
Fragt og emballage
Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.