Her er en stor og dejlig naturnørdet akvarel, som viser hvad vildsvinet betyder som nøgleart i naturen.

En nøgleart er et dyr, som mange andre arter er afhængige af for at kunne overleve. Vildsvinet er et stort dyr som i sin daglige gøren og laden påvirker det øvrige landskab. Jeg vil forsøge at fange alt det ned på En illustration. Så jeg kommer til at bryde det op i bidder. Vildsvinene er verdensmestre i at rode rundt i jorden, og det kommer rigtig mange arter til gavn. Først ses en hel flok grønårede kålsommerfugle, som suger fugt og salte/mineraler fra vildsvinets spor.

Den bare jord er også livsnødvendig for rigtig mange planter, som kun kan spire i den bare jord, hvor der ikke er konkurrence fra allerede etablerede planter. Her er det kratviol som vokser frem på papiret. Det er en af de mange arter, som har frygtelig stor gavn af at der går større dyr rundt i skovene.

Vores skove var engang fulde af blomster. Så meget at de fleste af os har svært ved helt at forestille os, hvordan det egentlig så ud. De fleste blomster har let nok ved at sætte frø. Men der hvor det går galt for dem er, når de skal spire. For de har brug for bar jord, uden for mange andre etablerede planter til at konkurrere med de små og i starten ret skrøbelige spire. Og bar jord, som fungere som spirebede for blomster, er vildsvin verdensmestre i at lave. De er lidt nogle gartnere, som efterlader sig et spor af muligheder for rigtig mange små og nøjsomme planter. Så det skal selvfølgelig med på min illustration af vildsvin. Vi mangler de rigtige svin i skovene.

En anden artsgruppe som også skulle med på illustrationen er jordbier. Vi har mere end 60 arter af jordbier i Danmark, som alle er såkaldte enlige bier. Det betyder at den enkelte hun selv graver sin egen rede, selv lægger æg, og selv samler føde til larverne. De har brug for områder med tør og solbeskinnet varm jord, når de skal grave deres reder. De graver lodrette huller med korte sidegange, som fungerer som redehuller til hver larve.
Bar jord har det med meget hurtigt at blive dækket med planter, så store rodende dyr som vildsvin er gode til at sørge for, at der hele tiden bliver dannet nye passende steder, hvor bierne kan yngle.

Mange af jordbierne er meget små, så jeg har trukket dem frem i forgrunden. Det er Sorthvid jordbi og Gulbåndet jordbi. Kun enkelte arter er lige så store som honningbier. Til gengæld er de generelt meget bedre bestøvere. Desværre er mange af dem ret sjældne. Den udvikling kan vendes hvis vi får flere græssende dyr, for de store dyr giver både flere blomster (mad) og flere egnede levesteder til et utal af andre arter omkring dem.

Rigtig mange store dyr holder af at mudderbade. Det holder dem kølige, bekæmper parasitter og kan få sår til at læges hurtigere. Men vildsvinene er især kendt for at elske det.
De små midlertidige småsøer og pytter, som vildsvinene laver, kommer en masse andre arter til gode. Hvis de er dybe nok, så de ikke tørre for hurtigt ud i sommervarmen, er de gode ynglesteder for en del paddearter som fx butsnudede frøer. Andre arter er afhængige af, at der med jævne mellemrum dannes midlertidige småsøer. 
Der er intet bedre efter et godt mudderbad, end at få mudderet af igen! Vildsvin elsker et godt kløtræ, og det stakkels udvalgte ynglingstræ får ofte varige skader efter turen. Vindsvinene bruger træerne til at fjerne mudder fra pelsen efter et godt mudderbad, og til at fjerne parasitter. Og til bare at nyde livet med lidt selvkærlighed med en dejlig kløtur, præcis som Baloo i Junglebogen 😄
Træerne med gnubbeskader er til gengæld et hit for en masse andre arter. Væskende sår er guf for et utal af sommerfugle/ natsværmere og andre kriblekrabler, og hvis barken bliver brudt, er det en åben invitation for en masse svampe, til at flytte ind.

Der er rigtig mange fugle som nyder godt af grisenes gravearbejde, så det var egentlig lidt tilfældigt at jeg lige valgte dem. Grisenes graveri hjælper fuglene med umiddelbart at grave insekter op af jorden. Men selv lang tid efter at grisene er gået videre, er de blotlagte jordområder fantastiske levesteder for massere af insekter, og insekter er mad til fugle.

Vildsvin er stamformen til alle vores tamsvin. Og ligesom vores tamsvin (gerne ville), bygger vildsvin reder når de skal have smågrise. Reden forer soen med mos, græs og blade, for at beskytte de små mod kulden. Smågrisene er magre når de bliver født, og selv når de efter et par uger forlader reden, vil soen blive ved med at bygge en seng til dem om aftenen. Der er nemlig høj dødelighed blandt smågrise i den første levemåned, simpelthen fordi de ikke selv kan holde varmen.

Jeg ville gerne have haft endnu mere af vildsvinenes verden og færden med på illustrationen, men jeg løb ind i pladsproblemer, da det var en illustration som langsomt voksede frem, uden at jeg havde planlagt det hele fra start. Jeg synes dog at den er kommet ret fint rundt om, hvorfor vildsvin er så vigtige i vores natur.