Stjernetegnsplakat Skytten

299,00 kr
| /

Skytten

Skytten er illustreret i form af en falk. De smukke rovfugle har historisk været brugt til jagt, på grund af deres helt fantastisk skarpe syn. Skytten har himlen under sine vinger. Den står for værdier som frihed, optimisme, bevægelighed, intelligens og spontanitet. 

Skytten er født i perioden 23. november til 21. december

Min ide er at illustrere Skytten i form af en falk, i stedet for den almindelige kentaur. Kentauren er et fabeldyr fra den græske mytologi. De var ikke kendt som specielt rare væsner, og stjernetegnet blev givet som gave til den eneste flinke af slagsen.

Falke har historisk været brugt til jagt af overklassen. De er nogle helt eminente jægere, blandt andet på grund af deres synssans, som er meget bedre end vores. De har omkring ti gange så mange synsceller som os, og de kan spotte et lille bytte på flere kilometers afstand. Hvilken bueskytte ville ikke ønske den slags evner? Det er estimeret, at en ørn i 1 km højde, har et skarpt og detaljeret overblik over et areal på 3,5 x3,5 km uden at skulle dreje hovedet. 
Derfor er rovfuglen udvalgt til at symbolisere stjernetegnet Skytten.

Historien om stjernetegnet skytten

Myten om stjernetegnet Skytten stammer fra græsk mytologi. Skytten repræsenterer en centaur – et mytologisk væsen med overkroppen af en mand og underkroppen af en hest. I mange fortællinger er denne centaur identificeret som Chiron, der var kendt for sin visdom og var lærer for mange helte i græske myter, herunder Herakles og Achilleus.

Chiron adskiller sig fra andre centaurer ved at være klog, civiliseret og venlig, i modsætning til de andre centaurer, som ofte blev fremstillet som vilde og ukontrollerbare. Han blev ved et uheld ramt af en forgiftet pil affyret af Herakles, en af hans studerende. Da Chiron var udødelig, kunne han ikke slippe fra smerten ved såret, og han opgav sin udødelighed. Zeus placerede ham derefter på himlen som stjernebilledet Skytten for at hædre hans gode gerninger og hans bidrag til mange heltes uddannelse.

Historien om Skytten og Chiron er en fortælling om lærdom, visdom og ofring, hvor Chirons skikkelse symboliserer lærerens rolle som vejleder og mentor for den yngre generation. Det er en kraftfuld historie, der fremhæver betydningen af viden og vejledning i menneskelivets rejse.

Symbolik i stjernetegnet

Der er gemt en masse symbolik i maleriet af stjernetegnet. Skytten er knyttet til farver som blå, lilla og gul, og derfor har jeg leget med farvespillet mellem de lyse og mørke farvekontraster i de farver.  

Man kan næsten fornemme flammer i vinden, som suser forbi falken. Skytten er nemlig et ildtegn. Hvis man ser efter, kan man også finde Skyttens planet Venus og selvfølgelig stjernebilledet Skytten i maleriet. 

Papir og blæk

Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet

Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.

Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.

Fragt og emballage

Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.